“En velfærdsordning til behandling og forebyggelse af arbejdsrelaterede lidelser i bevægeapparatet hos medarbejdere i en virksomhed.”

Baggrund:
Assensklinikken har siden 2004 haft fokus på de ansattes arbejdsmiljø. Sundhedsordninger er blevet populære over hele landet, både pga. ønsket om at nedsætte sygefraværet, men også pga. ønsket om at øge medarbejdernes trivsel og holde på værdifuld arbejdskraft.
Assensklinikken har igennem de seneste år kunnet tilbyde forskellige velfærdsordninger med fokus på en kvalificeret fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og vejledning.

Hvem?

  • Sundhedsordningen retter sig mod alle former for virksomheder eller institutioner store som små.

Hvor?

  • Mobilklinikken – ingen lokaleproblemer – vi kommer med klinikken! Alt, hvad vi behøver, er en parkeringsplads og en stikkontakt (220 volt) eller
  • Eget lokale på virksomheden med mulighed for opsættelse af en permanent briks. Lokalet skal være tempereret, have god udluftning og adgang til håndvask eller
  • Fysioterapiklinikkerne på Skelvej 7 i Assens, i Lægehuset på Møllevej 2 i Hårby eller klinikken i Sundhedscentret i Mulighedernes Hus, Søndergade 99 i Glamsbjerg. Reservér et antal timer til behandling på klinikken evt. udenfor normal arbejdstid!
  • Eller vælg en kombination! Hvis din virksomhed har filialer kan de nærmeste medarbejdere komme på klinikken og de andre få besøg af “mobilklinikken”

Selve behandlingen:

  • Én behandling er af ½ times varighed pr. medarbejder pr. gang.

Behandlingen i sundhedsordninger kræver ikke henvisning fra lægen, og der skrives ikke journal. Fysioterapeuten kan dog lave notater, enten på sin computer eller i en vandrejournal, som medarbejderen medbringer fra gang til gang.

Behandlingsformer:

  • Fysioterapeutisk funktionsundersøgelse
  • Massage og andre manuelle behandlingsteknikker
  • Laser, ultralyd og TENS
  • Akupunktur, både kinesisk, vestlig medicinsk og triggerpunktsakupunktur
  • Instruktion i øvelser til “hjælp til selvhjælp”
  • Problemorienteret ergonomisk vejledning
  • Undervisning i ergonomi og arbejdsteknik

Praktiske forhold:

  • Prisen afhænger af antal medarbejdere, antal timer og transportafstand/transporttid
  • Ingen moms
  • Ingen beskatning af medarbejderen
  • Fradragsberettiget for virksomheden som driftsudgift
  • Fakturering af virksomheden én gang om måneden
  • Ingen afregning mellem medarbejder og terapeut
  • Firmaet administrerer selv intern booking og evt. egenbetaling
  • Akupunktur koster 80 kr. og kinesiotaping 38 kr. ekstra pr. gang

Sundhedsforsikring
Hvis en medarbejder har fået en konkret skade og virksomheden har en “sundhedsforsikring” i et forsikringsselskab, kan forsikringsselskabet kræve, at medarbejderen får en henvisning fra egen læge, og at medarbejderen opsøger en fysioterapeut med overenskomst med Den Offentlige Sygesikring, da forsikringsselskabet da kun skal dække egenandelen, som udgør ca. 60% af honoraret. I dette tilfælde kan behandlingen ikke foregå i mobilklinikken, da Sygesikringen kræver at behandlingen foregår på en registreret klinikadresse for at være tilskudsberettiget. Vi kan da tilbyde behandlingen på én af vore tre klinikker i henholdsvis Assens, Hårby eller Glamsbjerg

Hvis der ingen krav er til, at der skal foreligge en henvisning eller, hvor behandlingen skal foregå, kan vi tilbyde, at behandlingen foregår på virksomheden eller i mobilklinikken, når vi alligevel er på stedet. Disse behandlinger faktureres selvstændigt.

Hvad med holdtræning?
Vi hjælper gerne med at lægge bevægelse ind i arbejdsdagen på virksomheden. Generel motion eller helt specielt forebyggende øvelser og træningstilbud!
Økonomi? Ring og få et tilbud!

Kontakt din mobile fysioterapeut på telefon 64 71 39 99, e-mail på klinikken@assensklinikken.dk for fremvisning og gratis prøvebehandling.

Klik her for at downloade brochure i PDF format.